Til trods for diverse psykiske og somatiske diagnoser, og traumer i livet, kan jeg nu se tilbage, og tænke...
Det er sgu da egentligt ret vildt jeg stadig er i live. Og at jeg har så meget viljestyrke, at jeg ikke vil lade mig slå ud af kurs. Jeg har en masse at byde på, som ingen andre har, og der er en mange andre derude i verden, som også har en masse ting at byde på, som jeg ikke har. Heldigvis!
Jeg omfavner at vi alle ER forskellige, diagnose eller ej. Jeg kan dog stadig undre mig til tider, hvorfor det er så vigtigt at vi bliver puttet i en eller anden kasse... Ingen er ens! Heldigvis!
Bevares, mange har samme reaktionsmønstre på visse ting. Hvis du f.eks. sidder til et AA-møde, er det som oftest mest logisk at det er alkohollen i har til fælles. Sidder jeg til et møde i Landsforeningen SPOR, er det nok mest nærliggende at det har noget med senfølger og så frem deles.
MEN, min erfaring er, at i ALLE de fællesskaber og grupper jeg er kommet i, har vi meget mere tilfælles end blot, alkohol afhængighed til AA møderne, eller senfølgerne ved Landsforeningen SPOR m.m.
Vi gemmer ALLE på en masse spændede ting, og vi har alle vores finurligheder, som gør, at vi hver i sær bidrager med noget vigtigt i samfundet og i fællesskabet!
Om det så er lidt galgen humor, eller et venligt skulderklap.
Hvorfor skal det være så Tabubelagt at være en smule anderledes?? Måske har jeg bare et ønske om at blive påskønnet for den jeg er, og det jeg kan, samt mine grænser bliver respektere?
Der skal lyde et stort TAK til alle dem, jeg har mødt på min rejse til min recovery... Den har været vild!
Jeg tør godt og indrømme, det har været hårdt, jeg har været tæt på at give op... Det har gjort ondt, og gør stadig ondt, men jeg har lyst til at leve et liv ædru, clean og ikke længere være "den trælse patient"
Vi ses derude!
Kærligst
Candra
Candra Gaarde
Stifter & Indehaver af
Ta´ JA-Hatten På!
Selvindsigt med humor
"Min stemme er også vigtigt"
