Jeg har selv været en del af det psykiatriske system, som patient, i over 20 år. Jeg har overlevet selvmordsforsøg, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb i barndommen og i voksenlivet. Overlevet lægesjusk og personale der overskredet mine grænser, til umenneskelige højder! Ingen mennesker skal bør udsættes for de ting. Hverken psykisksårbare eller raske sunde mennesker. 

Jeg har været vred og bitter... Men det hjalp mig ikke. Så jeg var nødt til at bruge min vrede konstruktivt, for at jeg selv kunne få det bedre, men også for at andre ikke skulle igennem det sammen helvede som jeg. Jeg tør godt tage kampen op. Sige fra og klage, men hvad gør man når man ikke bliver hørt pga. sine psykiske diagnoser? Det er der da ingen retfærdighed i?.. Nej vel..  

Jeg er ikke bleg for at tage fat i det der er svært at tale om. Vi er omringet af så mange tabubelagte emner og følelser, og det bør vi ikke være.

Hvorfor er det så svært at tale om psykisk sårbarhed, seksuelle overgreb, alkoholmisbrug, alt det der gør ondt i sind og sjæl. En brækket arm er til at forholde sig til. Det kan man se.

Men ingen kan se hvad der sker inde i mig? Jeg aner heller ikke hvad der sker inde i dig. Jeg er eksperten i mit liv i og du er eksperten i dit. Sammen, kan vi skabe en større forståelse for hinanden og andre der har det skidt. 

Det er min erfaring, at når jeg møder en person der har det svært, møder dem i øjenhøjde, og prøver at opnå en fællesforståelse for den “livssituation” de sidder i lige NU. Jeg taler hverken ned til dem, eller hen over hovedet. Hvis jeg ikke forstår hvad det går ud på, prøver jeg altid en anden fremgangs måde. Det er her hele mit projekt; "Ta´ JA-Hatten På! Selvindsigt med humor", og alt det jeg laver til hverdag, kommer i spil.   

Det nytter ikke altid at råbe op og skælde ud, men hvad skal man så gøre?  

Jeg er et løsningsorienteret menneske. Så jeg bruger mine egne erfaringer, på godt og ondt. Hvad har virket for mig i min psykiske- og fysiske recovery. 

Det nytter ikke noget at skælde ud. Find det positive i det negative. Det hele handler om hvordan vi tænker om hinanden og om os selv. Det er her vi mødes. Det er her, det er vigtigt at mødes i øjenhøjde. Vi lærer alle af hinandens fejl, men mest af alt også, hvad der er gjort rigtigt. Det er hele pointen. 

Som patient, har jeg set og mærket det gode og det dårlige på egen krop. Det gælder både på de psykiatriske afdelinger, men der hvor det har været værst er de somatiske afdelinger. De har ikke tiden og ikke altid forståelsen for den sårbare patient. Den sårbare patient det er mig, jeg kan sidde og forklare hvorfor jeg griner på upassende tidspunkter, jeg kan sige at jeg ikke ønsker visse undersøgelser, men så fornemmer jeg hurtigt et “humør-skift” ved personalet. De har ikke længere en forståelse for hvorfor jeg er som jeg er og gør som jeg gør. Det er et problem. Jeg ønsker ikke at være den trælse, irriterende og tidskrævende patient.  

Dette problem kan løses rimeligt nemt. Lyt til patienterne, lær at forstå en psykisk sårbar patient. En psykisk diagnose, betyder nødvendigvis ikke at man er dum, eller uintelligent. Faktisk er mange højt begavede mennesker, bare ikke inde for de “normalestandarter” som største dele af verden vil kategoriseres som. 

Jeg har igennem flere år arbejdet på dette projekt, og jeg lærer noget nyt om mig selv og andre hver dag. Hvilket mine borgere og medmennesker også gør. 

Vil du høre mere om hvordan jeg gav slip, hvorfor jeg valgte livet, og i sidste ende, hvad det har haft af positive "konsekvenser"? 

booking: kontakt@ja-hatten.dk         

tlf. nr. +45 222 909 35      tlf. tid mandage kl. 10-12